Writing Beyond Formats – Synergies Between Games and Series

Med titler som ‘The Last of Us’, ‘Arcane: League of Legends’ og ‘Avatar’ er grænserne mellem spil og seriefiktion flydende. Men hvad er forskellene i skriveprocesserne, hvordan bliver man den bedste til begge formater, og hvordan udnytter man sin IP optimalt? Kom og fordyb dig i spil- og serieverdenen, når Den Danske Filmskole i samarbejde med European Writers Club (EWC) byder indflydelsesrige stemmer fra begge brancher velkommen til en seminardag med fokus på samspillet mellem de to forskellige skriveprocesser.

Computerspil har længe overhalet filmbranchen i indtjening på verdensplan, og selvom film- og tv-serieproducenter længe har kigget langt efter computerspils IP’er og forsøgt at kapitalisere på dem, er det først med titler som ‘Fallout’ og ‘The Last of Us’, at det for alvor er lykkedes at overbevise kunstnerisk og over for et stort publikum.

European Writers Club og Den Danske Filmskole inviterer til et seminar, hvor vi ser på synergierne i skabelsesprocesserne. Hvad er forskellene og lighederne mellem at skrive til de forskellige formater, og hvordan kan man udnytte en IP på flere platforme? Ligeledes ser vi på, hvordan danske spil-IP’er kan blive til tv-formater. Branchepersoner som medierådgiver, Keld Reinicke, forfatter Soni Jorgensen (‘It Takes Two’), Producer og narrativ designer/forfatter Odin Schafer (‘Ghost Recon’, ‘Bourne Ultimatum’) og forfatter og narrativ designer Aoife O’Friel (‘Avatar’) vil give et eksklusivt indblik i det evigt foranderlige spillandskab, hvordan tv-serier og computerspil smelter sammen, og identificere forskelle og ligheder for manuskriptforfatteren i skriveprocessen til begge medier.

Odin Schafer skriver spil for det franske spilfirma Ubisoft og har lang erfaring med at skrive til både tv-serier og computerspil som ‘Tom Clancy's Ghost Recon: OVR’ samt tv-serier som ‘The Walking Dead’ for AMC, ‘Siberia’ for NBC, ‘Powers’, ‘Monster Town’ og ‘The Bourne Ultimatum’ for Sony.

Paneldeltagere som Soni Jørgensen, Aoife O'Friel og Christian Fonnesbech, Founder & Head of IP Development hos Leverage Partnership, vil dykke ned i emner, der spænder fra narrativt design til branchepartnerskaber, optimal udnyttelse af IP og dele deres visioner for synergier mellem de to brancher.

OBS: Vær opmærksom på at Seminaret afholdes på engelsk.

Program

Kl. 14.00-14.10

Introduktion og velkomst

Kl. 14.10-14.55

Globalt overblik over historiefortælling i spil og tv-serier. Præsentation af Keld Reinicke (medierådgiver)

Kl. 14.55-15.40

At skabe historier til begge formater. Odin Schafer (Ubisoft) modereret af Keld Reinicke

Kl. 15.40-16.10

Kaffepause

Kl. 16.10-17.30

Fremtiden for historiefortælling og ejerskab. Paneldiskussion modereret af Camilla Lyngbo Wolden-Ræthinge (Game Director) med:

  • Soni Jørgensen (‘It Takes Two’, forfatter)
  • Aoife O'Friel (‘Avatar’, forfatter og narrativ designer)
  • Odin Schafer
Kl. 17.30-18.00

Hvordan udnytter man sin IP bedst med Christian Fonnesbech (Leverage Partnership)

Kl. 18.00

Drinks

Mød

I samarbejde med

For yderligere spørgsmål, kontakt

Ene Rasmussen.jpeg
Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk