Tag den 4 1/2-årige uddannelse og få en karriere som animationsinstruktør på film, tv-serier, computerspil og musikvideoer.
Du skal være god til at samarbejde og kunne bevare overblikket over animationsprocessen. Du skal også kunne holde styr på design, karakterernes stemmer, filmens klipning og lyd, og computerspillets programmering.
Du lærer at arbejde med fortælling i levende billeder.
Du bliver undervist i dramaturgi og lærer at tænke på design og det stoflige udtryk som en del af fortællingen.
Du lærer at bruge storyboard og animatic, og du lærer at lave computerspil.
