Om skolenUddannelsernePresseKontaktEfteruddannelsenEnglish
Forside

Filmuddannelsen

Filmuddannelsen er en 4-årig uddannelse, der kvalificerer sine elever til professionelt at producere spillefilm, kortfilm, dokumentarfilm og tv-fiktion.


Filmuddannelsen har 5 faglinjer: filminstruktør, filmproducer, filmfotograf, filmklipper og filmtonemester. Hver faglinje optager 6 elever hvert andet år.


Mange elever på filmuddannelsen har, før de kommer ind på skolen, typisk arbejdet med film eller andre kunstudtryk og igennem optagelsesproceduren vist, at de besidder talent for at lave film og samtidig evner at samarbejde.


På filmlinjerne beskæftiger vi os mest med den fiktive dramatiske filmfortælling, men arbejder også med både dokumentar- og animationsproduktioner.


De fem faglinjer på filmuddannelsen udgør en enhed - et filmhold, som sammen producerer en række fiktionsfilm af forskellig varighed.