Om skolenUddannelsernePresseKontaktEfteruddannelsenEnglish
Forside

Filminstruktør

Filminstruktøren er spydspidsen i en filmproduktion. Instruktøren har historien og visionerne og skal kunne omsætte den i en filmisk fortælling. Samtidig skal instruktøren være i stand til at inspirere og lede et produktionshold og i tæt samarbejde med producer, fotograf, klipper og tonemester kunne indfri sin vision af historien i den endelige film.


Vi prioriterer to sider af instruktørens arbejde særlig højt; arbejdet med fortællingen og arbejdet med skuespilleren. Du undervises og øver dig i at udvikle historien, skrive manuskriptet, iscenesætte fortællingen, og du kommer både til at arbejde med professionelle skuespillere og elever fra landets skuespillerskoler.


Gennem fagundervisning bliver filminstruktøreleverne fortrolige med den filmiske begrebsverden, filmens tradition og historie, billedsprog og æstetik, fotografiske og lydmæssige virkemidler, filmiske arbejdsprocesser og teknologier, produktionsmetodik og økonomi.