Om skolenUddannelsernePresseKontaktEfteruddannelsenEnglish
Forside

Manuskriptuddannelsen

Den 2-årige manuskriptuddannelse sætter dig i stand til at arbejde som professionel manuskriptforfatter på spillefilm, novellefilm, tv-serier og lignende. Du skriver filmens historie ud fra egne og/eller andres ideer og skal have evnen til at omsætte erfaring og observation til elementer i historien.

 

Som elev vil du udvikle en fornemmelse for fortællingens opbygning og udvikling samt opbygge et kendskab til genre, stilistiske udtryk, karakterer og dramaturgiske tricks. Du vil lære at beherske teksttyperne pitch, synopsis, treatment og manuskript, så du kan bruge dem som værktøjer for din fantasi.

 

For at udvikle din kunstneriske fornemmelse for filmproduktion, vil du få indsigt i alle dele af filmprocessen gennem undervisning og samarbejde med de andre uddannelseslinjer på skolen, ligesom visse evalueringer også vil foregå i fællesskab med elever fra de andre uddannelseslinjer.