De indsendte arbejder/værker skal være udført af ansøgeren selv og må ikke være lavet på Filmskolens udstyr. Adapterede værker eller tekster skrevet af flere personer accepteres ikke.
Ansøgninger indsendes med alm. post.
Forsinkede eller mangelfulde ansøgninger, der ikke modsvarer optagelseskravene vil ikke blive behandlede.
Det forventes, at man har skrevet før. Det forventes, at man har været i kontakt med producerende miljøer. Og vist evne og energi til at skabe sig en tydelig profil i de produktionsmiljøer, man har arbejdet i.
Det er en fordel hvis man er i stand til at overbevise andre om sin histories kvalitet.
Gode engelskkundskaber er en fordel. En mindre opgave (en novellefilm) skal skrives på engelsk.
Det forudsættes at ansøgeren kan opfatte virkeligheden som anledning til fiktion samt har evner og talent til at gengive den i prosa, der vil kunne tilpasses manuskriptets design og filmens natur.
Ansøgere formodes at have erhvervsmæssig eller anden erfaring indenfor medieområdet. Der lægges speciel vægt på ansøgerens selvstændige forsøg som fortæller på film, tv, i tegneserier, roman, novelle, journalistik, computerspil etc.
Har du spørgsmål? Ring, mail eller kontakt os på Facebook.