Ansøgere skal aflevere ansøgningsskema og materialeformular i 7 eksemplarer
TV-Uddannelsen er tilgængelig for ansøgere fra andre relevante uddannelser, erhverv og fagområder indenfor musiske, humanistiske eller samfundsfaglige fag, som antropologi, sociologi, økonomi, musik, fotografi, maleri m.fl.
De indsendte arbejder/værker skal være udført af ansøgeren selv og må ikke være lavet på Filmskolens udstyr. Adaptioner og tekster skrevet af flere personer accepteres ikke.
Forsinkede eller mangelfulde ansøgninger, der ikke modsvarer optagelseskravene vil ikke blive behandlede.
Optagelsesprocedure
Når ansøgning og værker er vurderet, indkaldes...
... kvalificerede ansøgere til et interview med optagelsesudvalget. Herefter udvælges egnede ansøgere til en 3-dages optagelsesprøve, der evt. afsluttes med et uddybende interview.
Resultatet af optagelsesudvalgenes beslutninger vil blive meddelt skriftligt. I særlige tilfælde vil indkaldelser til de enkelte trin i procedurens forløb kunne ske telefonisk. Ansøgeren skal holde skolen underrettet om midlertidige og permanente telefon- og adresseændringer.
Udeblivelse fra optagelsesproceduren vil resultere i udelukkelse fra ansøgningsforløbet.