Fremtid for Filmskabere

Efteruddannelse Web 1920x1080 11.png

På kurset ”Fremtid for Filmskabere” kaster vi lys over teori, metode og praksis ift. spekulative fremtider og hvordan de kan bruges til at udfordre dominerende fortællinger og understøtte skabelsen af nye.

Bemærk. Kurset er udskudt til foråret 2023.

Det kræver mental fleksibilitet og kreativitet at kunne skabe nye fortællinger. Men hvordan kan du bruge fremtiden på nye måder og åbne op for fremtidens storytelling? Hvem er fremtidens publikum, hvad forventer de i forhold til oplevelser, og hvordan ser filmkunstens seneste tendenser ud?

På dette kursus styrker du forudsætningerne for at anvende fremtiden som en kritisk arbejdsproces til både at opdage blinde vinkler og til at kunne fortælle nye historier. Ved hjælp af metoder og virkemidler fra fremtidsforskning og spekulativt design, sætter vi strøm til forestillingsevnen og udvider samtalen ved at blive bevidste om bias, antagelser og positioner i verden, samt hvor du vil hen som filmskaber.

Vi betragter bl.a. marginaliserede og alternative perspektiver på fremtiden, så det ikke kun er de dominante narrativer, der bliver den officielle mulighed eller historie. Kurset er ”learning by doing” igennem observering af både omverdenen, film og samtidskunst, samt forelæsninger og workshops, hvor formålet er en åben proces, der afgiver benspænd til kreative og nye narrativer, som du kan arbejde videre på.

Deltag i kurset og lær at bruge fremtider som redskab i dit arbejde som filmskaber.

Har du spørgsmål, kontakt:

Ene Rasmussen.jpeg
Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk

Underviser