Another Two Days in Copenhagen – Colleagues meeting on production design

Another Two days in Copenhagen - colleagues meeting on production design byder for 6. gang velkommen til et fagseminar for production designere, hvor vi mødes henover en weekend, glemmer hverdagens trængsler og stiller skarpt på spillefilm og fiktionsserier i ly af biografens mørke.

Over to dage vil vi se nærmere på to prominente production designeres arbejde på store internationale produktioner. Dette års flotte line-up er:
James Chinlund (USA) prisvindende production designer på bl.a. “Requiem for a Dream”, “Avengers”, “Dawn of the Planet of the Apes” m.fl., samt Maria Djurkovic (UK) TBC! prisvindende production designer på bl.a. “Billy Elliot”, “Tinker, Tailor, Soldier, Spy” og “The Imitation Game” m. fl.

Der vil blive vist filmklip og diskuteret tilgang til faget, tillige med materiale fra arbejdsprocesser blandet med spørgsmål fra biografsalens professionelle og entusiastiske publikum - alt sammen modereret af filmkritiker og film aficionado Christian Monggaard.

Lørdag aften fortsætter vi med at networke og spiser en middag sammen i kantinen på Den Danske Filmskole.
Another Two days in Copenhagen - colleagues meeting on production design er initieret af Danske Scenografer i samarbejde med Den Danske Filmskole og med økonomisk støtte fra Scenografernes Rettighedsfond.
Denne version af seminaret sker samtidig med International Production Design Week, (https://productiondesignweek.org/), der fra d. 21.-29. oktober 2023 sætter spotlight på production designer faget gennem et bredt sammensat program med aktører over hele verden.

Pris

1.450,- DKK inkl. entré, morgenmad "to go", + frokost begge dage og middag lørdag aften. Drikkevarer til middagen er ikke inkluderet.

Program

Lørdag den 28. oktober: 10.00-22.00.
Søndag den 29. oktober: 10.00-16.00.

For yderligere information, kontakt

Ene Rasmussen.jpeg
Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk

Mød