Fotografens øje – Kagefabrikken

Mød filmfotograf Manuel Claro i samtale med kollega og filmklipper Anders Villadsen efter visningen af Christian Lollikes filmdebut 'Kagefabrikken'.

Under overskriften 'Fotografens øje' inviterer DFF (Dansk Filmfotograf Forbund) og Den Danske Filmskole til en række arrangementer, der sætter fokus på fotografens blik på samtidens film. Her får vi besøg af talentfulde, danske filmfotografer, der i forbindelse med visningen af en aktuel film, vil dykke ned i kunstneriske idéer, tekniske overvejelser og kreative samarbejdsprocesser i selskab med andre kreative funktioner, der har arbejdet på filmen.

Som første i rækken gæster filmfotograf Manuel Claro og klipper Anders Villadsen Filmskolen den 29. marts til en samtale om afhængigheden mellem fotografiet og klipningen af 'Kagefabrikken', og hvordan dette uformulerede samarbejde kan være afgørende i jagten på en velfortalt film. En undersøgelse af kreativitet, samarbejde og mødet mellem manisk kontrol og overgivelse.

Inden samtalen viser vi 'Kagefabrikken', instrueret af Christian Lollike.

Om 'Kagefabrikken'

'Kagefabrikken' er Christian Lollikes filmdebut, og er en tankevækkende og satirisk romantisk komedie, der undersøger danskernes fremmedangst og fremadstormende sundhedsfanatisme.

I 'Kagefabrikken' møder vi den midaldrende kagefabrikant Niels, der er på grænsen til sammenbrud, da hans kagefabrik nærmer sig konkurs. Hans kone Else forsøger derfor at redde fabrikken ved at hjemkalde datteren June og hendes mand Jonny, der foreslår en omfattende modernisering, der skal gøre fabrikken sundere. Denne omlægning, som byder på 'slankekager' og motion i arbejdstiden, falder dog langt fra i god jord hos Niels, som har andre planer med sin fabrik.

Filmen byder på et stærkt cast, der blandt andet inkludererer Nicolas Bro, Bahar Pars, Tina Gylling Mortensen, Emma Sehested Høeg og Andreas Jebro.

Spilletid: 1 time og 47 minutter.

Mød