Internationalt Symposium/Masterclasses om klipning af Dokumentarfilm

I dokumentarfilm er det i klipperummet, at fortællingen for alvor tager form. Her findes sjældent et fast manuskript – i stedet bliver virkeligheden formet på ny gennem klipningen. Mød prisvindende klippere fra ind- og udland, når de i en række samtaler og masterclasses deler deres metoder og erfaringer med at forme den dokumentariske fortælling.

Over to dage i oktober inviterer vi til masterclasses og samtaler med både nationale og internationale gæster, der giver et indblik i det kreative arbejde bag dokumentarfilms tilblivelse.

Program:

Sæt kryds i kalenderen d. 25.-26. oktober, 09:00-18:00. Program og speakers vil blive annonceret i løbet af efteråret.

Hvad lærer du?

Symposiet vil særligt dykke ned i to discipliner af klipning af dokumentarfilm.

Dokumentarfilm baseret på eksisterende optagelser/found footage
Arbejdet med at dekonstruere og genopbygge filmkilder i et nutidigt perspektiv, gør arkivfilm til en form for klipningens formel 1, hvor hele filmens fortælling bliver skabt i klipperummet. Vi samler klipperne fra nogle af de dygtigst konstruerede arkivfilm, så de kan fortælle om deres erfaringer.

Udvikling af dokumentarfilm
Processen med at finansiere og filme dokumentarfilm kan strække sig over flere år. Producenter, instruktører og klippere udvikler ofte projekterne i fællesskab. Vi endevender den ofte langstrakte proces og snakker om nye måder at udvikle på.

Hvem er kurset for?

Dette symposium er lavet for klippere, dokumentarister og andre, der er interesseret i at lære mere om processen i klipperummet eller få nye perspektiver på udviklingen og tilblivelsen af dokumentarfilm. Samtaler og masterclasses vil foregå på engelsk.

Ansøgningsproces

Tilmelding via billetto.

Husk, at kursusdeltagere, der arbejder professionelt inden for den danske filmbranche, kan ansøge Filminstituttets støttepulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Støtteordningen henvender sig til personer, der arbejder eller har arbejdet professionelt inden for den danske filmbranche, samt personer som har opnået relevant uddannelse inden for filmproduktion eller filmbranchen.
Puljen støtter kursusgebyr på op til DKK 25.000 for kurser. Næste ansøgningsfrist er den 2. september 2025. Læs mere her.

I samarbejde med

For spørgsmål, kontakt

Ene Rasmussen.jpeg
Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk