Masterclass: Third Ear og fortælling med lyd

1.jpg

Herhjemme forbinder de fleste nok podcasts med Third Ears dokumentariske lydserier om true crime. Med udgangspunkt i den særlige stil og tilgang til lyd i dokumentariske podcast-historier, som Third Ear har udviklet i gennem de sidste 13 år, deler duoen Tim Hinman og Krister Molzen ud af de erfaringer og den viden, der har gjort deres historier og virksomhed til en stor succes.

I denne masterclass vil folkene bag Third Ear belyse de vigtigste sider af dokumentariske podcast-produktioner: Fra indhentning af materiale, overvejelser omkring produktionsdesign, dramaturgi, interviewteknikker, redigering, tekstarbejde, brug af stemmer og naturligvis alle aspekter af lyd og lyddesign som fortællende element.

De kommer desuden ind på:

  • The Basic Philosophy: Hvornår er en historie en god historie? Hvad kan lydfortællinger som andre slags fortællinger ikke kan? Hvordan finder man historier, som fungerer godt i lyd?
  • Dramaturgi – Fra idéudvikling til den formfuldendte feature: Hvordan tænker man dramaturgi med start, midte og slutning? Hvordan skabes scener i lyd?
  • Interviewet - Mikrofonen som kamera: Hvordan får man kilder til at fortælle levende og brugbart? Der vil være en grundig gennemgang af deres mest brugte metoder og tilgange til interviewsituationen, herunder brug af reportager, momentinterviewet og processinterviewet.
  • Magiske elementer: Hvordan sætter man stumper af lyd sammen til en historie? Hvordan konstruerer man en historie? Hvem er fortælleren? Hvad er de vigtigste temaer i historien - og hvordan kan de høres? Hvordan bruges arkiv og diverse lydkilder ud over de mest oplagte?
  • Montage - At sætte det hele sammen: Hvilke mulige elementer har man – og hvordan skaffer man flere? Hvordan bliver et dårligt råbånd til en god historie?

For spørgsmål, kontakt

Ene Rasmussen.jpeg
Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk

Undervisere