Afgang 2017 - Se afgangsfilmene i biografen

39 nye filmfortællere siger nu farvel til Den Danske Filmskole og goddag til filmbranchen, klar til at sætte deres personlige aftryk på dansk film. De 39 dimittender (seks fiktionsinstruktører, seks dokumentarinstruktører, tre flerkamerainstruktører, seks tonemestre, seks klippere, seks fotografer og seks producere) har i alt lavet 15 vidt forskellige, spændende, ambitiøse og meget personlige afgangsfilm, som Den Danske Filmskole er stolt af at præsentere.

Fiktionsafgangsfilmene bliver vist i Nordisk Films Biografer i København, Odense og Aarhus den 19./20./21. juni (billetter på kino.dk).  

Dokumentarfilmene bliver vist af DOXBIO den 21. juni i syv udvalgte biografer landet over (billetter på doxbio.dk)

Alle filmene bliver desuden sendt på DRk på et endnu ikke fastlagt tidspunkt - og fiktionsafgangsfilmene kan også streames hos blockbuster.dk fra medio juni. 

Klik her og læs mere om afgangsfilmene.