Uddannelseskoordinator til barselsvikariat

Den Danske Filmskole søger en uddannelseskoordinator til et barselsvikariat

Den Danske Filmskole er blandt verdens førende uddannelsesinstitutioner inden for film-, tv- og computerspilsområdet. Vi uddanner dimittender, der kan skabe filmiske fortællinger med en kunstnerisk dimension og et personligt udtryk.

Den Danske Filmskole har igangsat en ambitiøs udviklingsproces, hvor vi i de kommende år vil sætte fokus på at åbne skolen, styrke uddannelserne og skabe stærke og brede faglige miljøer. Vi søger en uddannelseskoordinator, der kan være med til at understøtte arbejdet med uddannelseskoordinering og
fagudvikling.

Stillingen

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Uddannelseskoordinering og konkret undervisningsplanlægning
  • Understøtte fagudvikling og opbygning af fagmiljøer
  • Medvirke i faglige udviklingsprocesser

Du vil indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer på tværs af skolen, særligt med lærerne, uddannelseskoordinatorerne og administrationen.

Kvalifikationer

Du har en relevant uddannelse og har gerne erfaring med flere af ovenstående arbejdsområder. Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har faglig interesse for og erfaring fra uddannelsesområdet
  • Arbejder struktureret og er en dygtig organisator
  • Har en analytisk tilgang til opgaverne
  • Trives med både drifts- og udviklingsopgaver
  • Er proaktiv, tager ansvar og kan sikre fremdrift
  • Er god til at kommunikere

Arbejdspladsen

Filmskolen er en åben og uformel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på at have en god og imødekommende kollegial omgangstone i et miljø, hvor kreativitet og kunstnerisk faglighed vægtes højt.

Filmskolen er beliggende i et hyggeligt studiemiljø på Holmen i København og vores nærmeste naboer er Arkitektskolen, Scenekunstskolen og Rytmisk musikkonservatorium.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 30 timer om ugen.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant fagligt organisation.

Stillingen ønskes besat medio juni 2024.

Ansøgning

Ansøgning og CV skal sendes digitalt. Ansøgningsfristen er søndag den 21. april 2024.

Søg stillingen

Yderligere information

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator Henriette Wibe på tlf. 41 71 89 81 / hnw@filmskolen.dk eller prorektor og leder for uddannelseskoordinatorerne Kim Leona på
tlf. 20 68 98 49 / kle@filmskolen.dk.

Filmskolen betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Den Danske Filmskole er en kunstskole under Kulturministeriet. Skolen tilbyder Danmarks eneste statslige videregående uddannelse inden for film- og tv-produktion og er et omdrejningspunkt for den
danske filmbranche og udviklingen af dansk film. På den Danske Filmskole uddannes fiktionsinstruktører, dokumentarinstruktører, instruktører af animation og interaktive medier, manuskriptforfattere, tonemestre, fotografer, klippere og producere. Desuden afholder skolen seminarer, symposier og masterclasses og udbyder efteruddannelse til folk i film- og tv-branchen.