Bliv Green Manager - eller en meget grønnere filmarbejder

Dette kursus giver dig nøglen til at forstå og implementere bæredygtighed i dit daglige arbejde med film og TV. Opnå nødvendige værktøjer, viden og netværk til at lede eller bidrage til en mere bæredygtig fremtid i film- og TV-produktionen, og bliv en mere attraktiv filmarbejder. Den Danske Filmskole tilbyder et intensivt fem-dages program udviklet af certificerede bæredygtighedskonsulenter i den danske film- og TV-branche.

Bæredygtighed er øverst på dagsordenen i alle brancher - også i film- og TV-branchen. Film- og TV-branchen bidrager betydeligt til den globale CO2-udledning, derfor er det nødvendigt at ændre adfærd samt arbejds- og produktionskultur for at gøre de nødvendige indsatser mod en grønnere produktion.

Dette kursus fokuserer på at udvide forståelsen og evnen til at implementere miljøvenlige praksisser og henvender sig til alle professionelle filmarbejdere - både de, der ønsker at specialisere sig som green managers, og dem, der ønsker at udvide deres horisont og fagprofil med mere viden om bæredygtig film- og TV-produktion.

Gennem en kombination af teori, foredrag og case-studier er kurset tilrettelagt for at give deltagerne en større indsigt i og forståelse af, hvordan man kan producere film og TV med mindre miljømæssig belastning og mere socialt ansvar.

Om man er belyser, production designer, postproducer eller aspirerende green manager, er det relevant, at man ved, hvordan man inden for sit fagområde kan gøre forskel med håndgribelige grønne initiativer - herunder også de initiativer, som ikke kun gavner miljøet, men også kan føre til økonomiske og produktionelle optimeringer.

Kurset sigter mod at udstyre deltagerne med flere værktøjer og mere viden til at engagere sig i en mere bæredygtig praksis inden for film- og TV-produktion. Det er kurateret af bæredygtighedseksperterne Carsten Sparwath og Mette Rio, som også vil agere som kursusledere. De vil blive suppleret af gæstelærere under kursets forløb, som du kan se en oversigt over nedenfor. Bemærk, at flere vil blive tilføjet inden kursets start.

Program

Modul 1: mandag d. 6 oktober: introduktion og case study

09:00-10:00: Introduktion til kurset v. Carsten Sparwath & Mette Rio
10:00-11:00: Præsentationer af deltagere og ambitioner for kurset.
11:00-12:30: Introduktion til værktøjer og udfordringer
12:30-13:30: Frokost
13:30-16:00: Gæsteforelæsning v. Sigga Rosa, IS: How to work as a sustainability manager (på engelsk)

Modul 2: Tirsdag d. 7 oktober: Fundamental viden

09:00-12:30: Gæsteforelæsning v. Susanne Stormer, PwC: Lovgivning, regler og kriterier (på engelsk)
12:30-13:30: Frokost
13:30-15:00: Gæsteforelæsning v. Birgit Heidiek (DE): Green Film Shooting
15:00-16:00: Introduktion til workshop

Modul 3: Onsdag d. 8 oktober: Regnskaber og workshop

09:00-12:30: Gæsteforelæsning v. Ege Heckmann, Green Producers Club: Værktøj til registering - Introduktion og gennemgang af GPT
12:30-13:30: Frokost
13:30-16:00: Workshop

Modul 4: Torsdag d. 9 oktober: Workshop og fremlæggelse

09:00-12:30: Workshop
12:30-13:30: Frokost
13:30-16:00: Workshop fremlæggelser

Modul 5: Fredag d. 10 oktober: Kommunikation og mød beslutningstagere

09:00-12:30: Kommunikation med et filmhold v. lineproducer/ 1. AD
12:30-13:30: Frokost
13:30-15:30: Mød de bæredygtige beslutningstagere:
15:30-16:00: Afslutning

Hvad vil du opnå på kurset?

  • Forståelse af gældende lovgivning og grundlæggende begreber inden for bæredygtighed.
  • Indblik i begrebet om 'green storytelling' og kreativ udvikling med et bæredygtigt fokus.
  • Kendskab til et finansieringslandskab der i højere grad stiller krav til bæredygtig film- og tv-produktion.
  • Indsigt i forskellige afdelingers arbejde med bæredygtig produktion.
  • Indsigt i planlægning, strategier og metoder til en mere bæredygtig produktion.
  • Metoder til kommunikation gennem motivation, adfærdsændring og konflikthåndtering.
  • Praktisk øvelse i at anvende CO2-registrerings- og budgetteringsværktøj.
  • Praktisk øvelse i at skabe en bæredygtighedsplan.
  • Et styrket netværk til fremtidig sparring om bæredygtig produktion.
  • Og meget mere!

Undervisningen på kurset vil variere mellem forelæsninger, diskussioner, casestudieanalyser, gæsteforelæsere fra branchens filmarbejdere og leverandører, både lokale og internationale, samt gruppearbejde og praktiske øvelser. Du kan finde flere oplysninger om kursets lærere nedenfor.

Hvem er kurset for?

Uanset om du er en erfaren filmarbejder eller netop har startet din karriere, skal du blot have en interesse i at lære om nøglen til at forstå og implementere bæredygtighed i den daglige praksis.

Ansøgningsproces

Ved tilmelding skal du vedlægge en motiveret ansøgning og CV.
Ansøgning sendes til efteruddannelsen@filmskolen.dk. Ansøgningsfrist er d. 8. september 2025.

Husk, at kursusdeltagere, der arbejder professionelt inden for den danske filmbranche, kan ansøge Filminstituttets støttepulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Støtteordningen henvender sig til personer, der arbejder eller har arbejdet professionelt inden for den danske filmbranche, samt personer som har opnået relevant uddannelse inden for filmproduktion eller filmbranchen.
Puljen støtter kursusgebyr på op til DKK 25.000 for kurser. Næste ansøgningsfrist er den 2. september 2025. Læs mere her.

I samarbejde med:

For yderligere spørgsmål, kontakt

Ene Rasmussen.jpeg
Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk

Mød