Historier og manuskripter til computerspil

Dyk ned i at skrive historier og dialog til computerspil over dette 2-dages kursus afholdt af Danmarks mest efterspurgte spilforfatter. Kurset er en blanding af teori og øvelser hvor du lærer hvad det vil sige at udvikle manuskripter til interaktive projekter – og ikke mindst hvordan spil er forskellige fra lineære fortællinger.

På kurset får du indblik i, hvordan du fortæller interaktive historier, der giver spilleren medbestemmelse (agency), og hvordan forfatterens rolle i spilproduktionen typisk forløber. Ud over at arbejde med historiefortælling og spil-dialog, diskuterer vi også de særlige udfordringer, forfattere i spilvirksomheder ofte møder, og de mange roller og ansvarsområder, de skal udfylde.

Program

Kurset foregår den 21. og 24. oktober 2024. Der kan forekomme justeringer og ændringer i programmet.

Spil versus film, tv og romaner
  • Det unikke ved interaktive historier
  • Forskelle: Spilproduktion versus film, TV og litteratur
Preproduktion
  • At skrive andres vision
  • Tematik
  • Loglines og synopsis
  • Prototyping: Forgrenede historier
Roller og ansvar
  • Game writer
  • Lead writer
  • AI/NPC writer
  • Script doctor
  • Narrative designer
Produktion
  • Manuskriptformater
  • Dialog: Missioner, AI, Barks
  • Dialog: Interaktiv
  • Ændringer under produktion
  • User Interface & User Experience tekst
  • Stemmeoptagelser
Release
  • DLC’er, Interviews, podcasts, PR, med mere

OBS: Kurset vil blive afholdt på engelsk.

Hvad lærer du?

Du vil som deltager få indblik i de særlige udfordringer der er ved at skrive professionelt til computerspil gennem praktiske øvelser, foredrag, og åben dialog.

Hvem er kurset for?

Kurset henvender sig til alle der ønsker at blive klogere på at skrive historier og manuskripter til computerspil. Der forudsættes grundlæggende kendskab til historiefortælling og dramatisk struktur. Har du spillet historiedrevne spil, og ved du lidt om spilbranchen, er det en fordel, men ikke et krav.

Ansøgningsproces

Du bedes sende en halv sides motiveret ansøgning sammen med et CV med relevant erhvervserfaring til efteruddannelsen@filmskolen.dk senest d. 4. oktober 2024.

Der kan forekomme hjemmearbejde mellem første og anden kursusdag.

For yderligere spørgsmål, kontakt

Ene Rasmussen.jpeg
Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk

Underviser