Juraen bag GenAI i film og TV-produktion

Film- og TV-branchen står midt i en markant transformation, hvor kunstig intelligens (GenAI) i stigende grad bliver en integreret del af både kreative processer og produktion. I lyset heraf er det vigtigere end nogensinde, at jurister, producenter og kreative forstår de gældende juridiske rammer, og hvordan de anvendes i praksis.

På dette kursus dykker vi ned i de internationale, europæiske og nationale regelsæt, der former brugen af GenAI i film og TV-produktioner. Oplæggene leveres af Charlotte Lund Thomsen og Katrine Schlüter Schierbeck, der vil guide deltagerne igennem de komplekse spørgsmål, som teknologien rejser.

Efter oplæggene får deltagerne mulighed for i gruppediskussioner at udforske, hvordan man konkret håndterer diverse juridiske overvejelser, både når man bruger GenAI i forbindelse med skabelsen af nye film og tv-værker, og når man arbejder med GenAI i forbindelse med eksisterende kataloger. Vi vil sammen undersøge de juridiske, etiske og praktiske aspekter, herunder konkrete eksempler på kontrakts bestemmelser, GenAI-politikker og håndtering af rettigheder.

Kurset berører også de nyeste krav om mærkning af GenAI-brug i produktioner, samt regler for træning af GenAI-modeller på eksisterende film- og TV-værker.

Målet er at give deltagerne både juridisk indsigt og en kritisk forståelse af GenAIs potentiale og begrænsninger, set med juridiske briller. Kursusprogrammet er skabt for at imødekomme det aktuelle behov for viden og kompetencer, således at deltagerne efter kurset er godt rustede til at arbejde ansvarligt med GenAI i kreative og produktionsmæssige sammenhænge.

Program

01/10/2025 på Den Danske Filmskole.
08/10/2025 i Århus Filmby (Filmbyen 21, 3. sal – Mødelokale 4).
Begge dage 09:00-14.30. Frokost er inkluderet.

Hvad lærer du?

På kurset vil du:

  • Få en solid juridisk forståelse for brugen af GenAI i film og tv-produktion, både når der skabes nye værker, og når eksisterende kataloger bringes i spil.
  • Diskutere praktiske eksempler og få greb om de juridiske, etiske og relationelle overvejelser, der følger med brugen af GenAI i film og tv-branchen.
  • Få indsigt i konkrete cases, eksempler på kontrakts bestemmelser og GenAI-politikker, som klæder dig på til at navigere sikkert i praksis.

Hvem er kurset for?

Kurset er målrettet film- og tv-professionelle, herunder jurister, producenter og kreative, der ønsker at styrke deres forståelse for de juridiske aspekter for brugen af GenAI i film og TV-produktion. Kurset giver desuden en unik mulighed for sparring og vidensdeling med juridiske eksperter og branchefolk.

Ansøgningsproces

Tilmelding via Billetto.

Husk, at kursusdeltagere, der arbejder professionelt inden for den danske filmbranche, kan ansøge Filminstituttets støttepulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Støtteordningen henvender sig til personer, der arbejder eller har arbejdet professionelt inden for den danske filmbranche, samt personer som har opnået relevant uddannelse inden for filmproduktion eller filmbranchen.
Puljen støtter kursusgebyr på op til DKK 25.000 for kurser. Næste ansøgningsfrist er den 2. september 2025. Læs mere her.

For spørgsmål, kontakt

Ene Rasmussen.jpeg
Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk

Undervisere