
Den Danske Filmskole, Filmforward og Industry@Tallinn & Baltic Event præsenterer Mastering AI for European Film Professionals. Gennem en række dybdegående moduler vil deltagerne få indgående kendskab til indflydelsen af kunstig intelligens på storytelling, iterative learning, praktisk implementering af AI og strategisk netværksudvikling, der styrker vidensdeling internationalt og tværfagligt.
Kurset balancerer fokuserede on-site moduler med mere fleksibel online deltagelse og mentorship. Efterfølgende vil deltagerne stå tilbage med en indgående forståelse for, hvordan de kan udnytte mulighederne i AI som et kreativt og produktivt værktøj i deres arbejde som filmskabere.
Den 10. februar klokken 12:00 afholder vi et online webinar, hvor du kan stille kursusudbydere alle de spørgsmål, du måtte sidde med.
Tilmeld dig her.
Vær opmærksom på, at hele kurset foregår på engelsk.
10.-12. april 2026
Fysiske tilstedeværelse - København, Danmark (Den Danske Filmskole)
At skabe en fælles forståelse for det nuværende AI landskab, hvordan det påvirker den europæiske audiovisuelle branche og hvilke organisatoriske samt kreative ændringer AI medfører.
Dag 1: Program introduktion; fokus på global/EU Value Chain; introduktion til deltgagernes projekter og udfordringer; besøg hos lokal AI-aktør; middag
Dag 2: Workshop om de ledende principper for Change Management i en AI kontekst og lederskabs strategier.
Dag 3: Session om 'The Big Picture: Industry Transformation'; team workshops, fokus på at anvende change management-koncepter i deltagernes egne kontekster; feedback og diskussion.
####Datoer
29.–31. maj 2026
Online deltagelse.
At give deltagerne praktiske færdigheder i effektiv og etisk brug af generative AI-værktøjer på tværs af den audiovisuelle kreative arbejdsproces, med fokus på prompt engineering og anvendelse i kort indholdsproduktion.
####Aktiviteter
Dagligt (fre–søn): Valgfri morgenyoga for trivsel og mentalt velvære.
12.–14. juni 2026
Online tilstedeværelse
At give en grundig forståelse af centrale etiske overvejelser samt den europæiske lovgivningsramme (især EU’s) for anvendelse af AI i de kreative industrier.
####Aktiviteter:
Dagligt (fre–søn): Valgfri morgenyoga.
10.–13. september 2026
Onsite – Amsterdam, Holland (FilmForward)
At undersøge strategiske forretnings anvendelser af AI med fokus på innovation.
16.–18. november 2026
Fysisk fremmøde: Tallinn, Estland (Industry@Tallinn & Baltic Event)
Dette kursus er ideelt for professionelle indenfor den europæiske audiovisuelle branche (producere, instruktører, manuskriptforfattere, DOPs, distributører, finansiere, afdelingsledere, VFX ledere, policymakers osv.) med et minimum af fem års erfaring indenfor branchen. Kurset er på den måde tiltænkt individer, der sidder i en position, hvor de kan påvirke strategi og beslutningstagen og implementere praksisserne fra kurset i deres organisationer eller projekter.
Du ansøger ved at udfylde vores ansøgningsformular. Deadline for ansøgninger er 18. februar.
Deltagergebyret for Mastering AI for European Film Professionals er EUR 2.500 for hele det ni måneder lange forløb. Prisen omfatter alle fem moduler, undervisning og faglig sparring med internationale undervisere, kursusmaterialer, adgang til udvalgte værktøjer og brancheevents samt forplejning på undervisningsdage. Bemærk, at udgifter til rejse og ophold ikke er inkluderet i prisen.
Husk, at kursusdeltagere, der arbejder professionelt inden for den danske filmbranche, kan ansøge Filminstituttets støttepulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Støtteordningen henvender sig til personer, der arbejder eller har arbejdet professionelt inden for den danske filmbranche, samt personer som har opnået relevant uddannelse inden for filmproduktion eller filmbranchen. Puljen støtter kursusgebyr på op til DKK 25.000. Næste deadline er d. 2. september 2026. Læs mere her.

