
På dette kursus giver vi et grundigt indblik og sidste nyt i de internationale, europæiske og nationale regelsæt, der former brugen af GenAI i film og tv- produktioner. Oplæggene leveres af Charlotte Lund Thomsen og Katrine Schlüter Schierbeck, der guider deltagerne igennem de komplekse spørgsmål, som teknologien rejser.
Efter oplæggene får deltagerne mulighed for i grupper at diskutere og udforske, hvordan man konkret håndterer diverse juridiske overvejelser, både når man bruger GenAI i forbindelse med skabelsen af nye film og tv-værker, og når man arbejder med GenAI på eksisterende kataloger. Sammen undersøger vi de juridiske, etiske og praktiske aspekter, herunder konkrete eksempler på kontraktsbestemmelser, GenAI-politikker og håndtering af rettigheder – alt med opdateringer på sidste nyt på lovgivning, retspraksis og retningslinjer i branchen.
Kurset berører også spørgsmål om eventuel mærkning af GenAI-brug i produktioner, samt træning af GenAI-modeller på eksisterende film- og tv-værker.
Målet er at give deltagerne både juridisk indsigt og en kritisk forståelse af GenAIs potentiale og begrænsninger, set med juridiske briller. Kursusprogrammet tilsigter at imødekomme det aktuelle behov for viden og kompetencer, således at deltagerne efter kurset er godt rustede til at arbejde ansvarligt med GenAI i kreative og produktionsmæssige sammenhænge.
09:00-14.30. Frokost er inkluderet.
På kurset vil du:
Kurset er målrettet film- og tv-professionelle, herunder jurister, producenter og kreative, der ønsker at styrke og/eller opdatere deres viden om og forståelse for de juridiske aspekter for brugen af GenAI i film og tv-produktion. Kurset giver desuden en unik mulighed for sparring og vidensdeling med juridiske eksperter og branchefolk.
Tilmelding via Billetto
Husk, at kursusdeltagere, der arbejder professionelt inden for den danske filmbranche, kan ansøge Filminstituttets støttepulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Støtteordningen henvender sig til personer, der arbejder eller har arbejdet professionelt inden for den danske filmbranche, samt personer som har opnået relevant uddannelse inden for filmproduktion eller filmbranchen.
Puljen støtter kursusgebyr på op til DKK 25.000 for kurser. Næste ansøgningsfrist er den 2. september 2026. Læs mere her.
