Picture This 2025: Beyond the (Generative) Hype!

Hvis “generativ” var nøgleordet for branchen i 2024, så har endnu et år med AI ført en mere realistisk tilgang med sig. Mens Europa producerer over 2.400 spillefilm om året og forsøger at skabe en global blockbuster i en stadig mere publikumsstyret og platformbåret virkelighed, er virtuel produktion ved at modnes og blive en fast del af arbejdsrutinerne - med nogle få eksperter i spidsen for udviklingen.

Kapløbet med generative AI-modeller er ved at finde et mere roligt leje, og fokus flytter sig fra store modeller til mindre, men mere specialiserede. På samme tid tilføjer de kølige relationer på tværs af Atlanten en mere nøgtern stemning i en branche i forandring. Det står klart, at branchen bevæger sig ind i et nyt landskab, hvor mere nicheprægede og radikalt anderledes forretningsmodeller, billigere og kraftigere værktøjer samt allestedsnærværende AI er den nye virkelighed.

Picture This 2025, arrangeret af Den Danske Filmskole, flytter derfor blikket væk fra hypen, overskrifterne og buzzwords og kigger i stedet på, hvordan banebrydende kreative, producere og innovationsledere tilpasser sig dette nye branchelandskab. Konferencen, der igen afholdes i Den Sorte Diamant i København, fokuserer i år på praktiske erfaringer fra instruktører og historieskabere, der har været pionerer i brugen og tilpasningen af nye AI- og VP-baserede arbejdsformer.

Konferencen giver indsigt i, hvad det kræver at starte og drive et økonomisk bæredygtigt og kreativt blomstrende AI-native filmselskab. Derudover vil den afdække de nye spilleregler for idéudvikling, produktion og distribution for europæiske og mindre producenter, og undersøge, hvordan kreative på en sikker måde kan tjene penge på deres indhold og træningsdata i en generativ AI-verden.

Som noget nyt vil Picture This 2025 have særlig fokus på de forandrede roller for instruktører, manuskriptforfattere og fotografer, gennem personlige erfaringer og case studies. Programmet samler også et nyt nordisk showcase med skandinaviske pionerer og afslutter med det klassiske deep dive i de mest interessante case studies.

Udgaven i 2025 er kurateret og modereret af Sten Saluveer, leder af Cannes Next og CEO for Storytek, i samarbejde med Picture This’ programudvalg.

Program

Det fulde program for Picture This 2025 offentliggøres i august 2025. Gå ind på https://www.picturethisconference.com for mere info.

Foreløbige temaer, emner og sessions i 2025-udgaven:

  • Opening fireside chat: Learning from the superheroes of next-generation storytellers
  • Beyond the Hype: What it takes to launch, manage, and creatively operate an AI production-native film studio: Challenges, workflows, and creative opportunities
  • Pivot or Perish: Understanding conception, production, and distribution in the audience-centric era
  • Who is in Control? Understanding rights and monetization in the generative AI world
  • Encountering the Unexpected: The directors, writers, and DOP chair in an innovation-focused industry
  • The New Nordic Showcase of Scandinavian creators, forerunners, and studios
  • Closing Session: Deep dive into case studies of European and Nordic productions

Hvad lærer du?

Indsigter i fremtidens filmproduktion med fokus på AI, publikum og kreative arbejdsmetoder. Konkrete erfaringer og strategier fra forandringens bannerførere.

Hvem er kurset for?

Professionelle fra den audiovisuelle sektor. Instruktører, manuskriptforfattere, producenter, produktionsdesignere, postproduktionsprofessionelle, kreative teknologer, VFX-specialister, filmfonde, forskere og studerende.

For yderligere information, kontakt

Ene Rasmussen.jpeg
Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk

Mød