Som tidligere Lead Game Designer hos det førende spilstudie Naughty Dog har Richard Lemarchand været med til at udvikle den narrativt succesfulde og prisbelønnede ‘Uncharted’-serie. Som underviser i game design på USC Games program er det kun blevet vigtigere for ham at udvikle bæredygtige arbejdsprocesser i spiludvikling. Han ønsker at give nye spiludviklere gode arbejdsprocesser, der både fører til spil af høj kvalitet og til god fysisk og mental sundhed. Heldigvis har Richard nogle løsninger – og de er enklere og mere effektive, end man skulle tro. Kom med på en kort rundtur i de bedste produktionspraksisser fra Naughty Dog og USC, og gå derfra med en pose fuld af tips og værktøjer, der kan hjælpe dig med at udvikle bedre spil på en sund måde.
I anden halvdel af denne masterclass vil der være tid til spørgsmål til Richard Lemarchand.
OBS: Eventet vil foregå på engelsk.
Denne masterclass er særligt egnet for professionelle inden for spilindustrien samt studerende indenfor game design og development.
Tilmelding via Billetto
Husk, at kursusdeltagere, der arbejder professionelt inden for den danske filmbranche, kan ansøge Filminstituttets støttepulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Støtteordningen henvender sig til personer, der arbejder eller har arbejdet professionelt inden for den danske filmbranche, samt personer som har opnået relevant uddannelse inden for filmproduktion eller filmbranchen. Puljen støtter kursusgebyr på op til DKK 25.000 for kurser. Næste ansøgningsfrist er den 2. september 2025.