Skal du tage ordet til et møde, holde oplæg i projektgrupper, pitche eller tale i større forsamlinger - det kan være online eller fysisk - eller måske tage en vigtig telefonsamtale med nogen? Så bør du investere i din gennemslagskraft ved at finpudse dine kommunikationsevner. Vi udbyder endnu engang kurset 'Tag ordet', hvor du lærer, hvordan du kan tale overbevisende, ubesværet og frit i alle situationer.

Vi taler. Og vi taler med både vores stemme og vores krop. Vi gør det som en refleks, og de fleste af os gør det uden besvær det meste af tiden. Vi taler, fordi vi vil dele noget med nogen. Tale er derfor ikke en præstation eller noget, der kræver specielle evner.

Nogle situationer kan dog påvirke os på en sådan måde, så det at tale ikke flyder frit, og i nogle tilfælde kan det næsten blive en uoverstigelig barriere. Det er jo ikke, fordi man pludselig mister evnen til at tale. Nej, det er oplevelsen af situationen, mens man taler, der lægger forhindringer ud og lægger afstand til det spontane, umiddelbare og ubesværede.

Kurset tilbyder et helt nyt tværvidenskabeligt perspektiv på træning i mundtlig formidling med udgangspunktet i, at vi dagligt taler – at vi godt kan, og at vores naturlige effektive evne til at tale, kan bredes ud til alle situationer, hvor vi tager ordet.

Program:

19/03/26 (09:00 - 16:00).

Hvad lærer du?

Målet med kurset er at give kursisten konkrete redskaber, som man kan bruge i det nu, hvor man taler, så man kan være tro mod sig selv og fastholde en nærværende måde at formidle på. Når talen er fri og nærværende, bliver budskabet formidlet på en intuitiv og effektiv måde.
På kurset arbejder vi med at holde fast i forudsætningen for talen og forudsætningen for, at talen flyder frit, uanset hvilken situation man står i. Udgangspunktet er, at der ikke er nogen fejl, der skal fikses, men at det i nogle situationer, kan føles svært eller formelt at tage ordet og tale.
Ved at tage udgangspunkt i ens egen naturlige tale, kommer man til at formidle på en autentisk måde og ikke ud fra en skabelon om, hvad man burde gøre og ikke burde gøre.

Læringsmål:

  • En stemme og et kropssprog, der underbygger dit personlige udtryk og din autenticitet
  • Troværdighed og nærvær i den mundtlige kommunikation
  • Redskaber til at håndtere nervøsitet og bevare din integritet
  • En metode til at indtage rummet og fastholde tilhørernes opmærksomhed
  • Redskaber til at afpasse volumen og tempo til forskellige rum
  • Udnyttelse af pausens kraft til at skabe forståelse hos tilhørerne

Hvem er kurset for?

Branchefolk med behov for at styrke deres evner til mundtlig formidling.

Det siger tidligere kursister om kurset:

"Lisbeth er fantastisk til at illustrere sine redskaber til at tage ordet. Hun formår at tage noget meget angstprovokerende helt ned på jorden, så man let kan se sig selv shine"

"Lisbeth er meget erfaren og professionel, men først og fremmest et ‘Mensch’. Et udbytterigt kursus"

Ansøgningsproces

Tilmelding via Billetto senest d. 19. februar 2026.

Husk, at kursusdeltagere, der arbejder professionelt inden for den danske filmbranche, kan ansøge Filminstituttets støttepulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Støtteordningen henvender sig til personer, der arbejder eller har arbejdet professionelt inden for den danske filmbranche, samt personer som har opnået relevant uddannelse inden for filmproduktion eller filmbranchen. Puljen støtter kursusgebyr på op til DKK 25.000. Næste deadline er d. 4. februar 2026. Læs mere her.

For yderligere spørgsmål, kontakt

Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk

Mød: