Béla Tarr på Den Danske Filmskole

Den ungarske mesterinstruktør Béla Tarr kommer til Den Danske Filmskole under et 14-dage langt residency til februar. Her vil han først og fremmest undervise Filmskolens studerende, men vi afholder også en stort anlagt masterclass, som er åben for et offentligt publikum. Og derudover arrangerer Cinemateket et komplet retrospektiv af Tarrs værker i deres februar- og marts-program.

Hvad vil det sige at uddanne til øverste kunstneriske niveau? Det er der naturligvis ikke ét svar på. Men en del af det opdrag handler om at eksponere talentmassen på Den Danske Filmskole for så store og brede udsnit af filmhistorien som muligt.

Og et sådan udsnit er ungarske Béla Tarr.

Til februar har vi den store fornøjelse af at invitere ham til et to-uger langt residency på Den Danske Filmskole. Her vil han lede vores instruktørstuderende gennem et intensivt undervisningsforløb og give dem et førstehåndsindtryk af en anden filmisk bevidsthed, end de er vant til.

Og som en del af hans besøg vil vi også afholde en stort anlagt masterclass, hvor Béla Tarr efter visningen af det sene hovedværk ‘The Turin Horse’ vil fortælle om sit unikke særpræg, tætte samarbejde med nobelprisvinderen i litteratur László Krasznahorkai og en aktiv karriere, der startede helt tilbage i 1979, da hjemlandet Ungarn endnu var en sovjetisk satellitstat.

Still fra 'Family Nest' (1979)
Still fra 'Family Nest' (1979)
Still fra 'Prefab People' (1982)
Still fra 'The Outsider' (1981)
Still fra 'Almanac of the Fall' (1984)

Groft sagt kan man inddele Béla Tarrs karriere i to overordnede spor.

Der er den vrede, unge instruktørs film, der kredser om sociale problemer i det socialistiske Ungarn.

Film, der er ivrige efter at ryste op i bureaukratisk vanetænkning, og som sætter spørgsmålstegn ved fortidens adfærd: konservatisme, egoisme, chauvinisme og udstødelse af dem, der er anderledes.

Titler i det spor er eksempelvis ‘Family Nest’, 'Prefab People' og 'The Outsider'.

Og så er der filmene fra den mere modne instruktør, de film, der ledsager det sovjetiske systems sammenbrud og en desillusioneret kapitalistisk eftertid. Umanerligt smukke film, som er gennemsyret af et mørke, hvor politik reduceres til manipulation, det sociale løfte til et svindelnummer og kollektivet til en brutal horde.

Det gælder film som 'Satantango', 'Werckmeister Harmonies' og 'The Turin Horse'. Som en understregning af filmenes vigtighed, kårede Weekendavisen her i 2025 netop 'Werckmeister Harmonies' til den bedste film fra året 2000.

I 2013 grundlagde Tarr en Bauhaus-inspireret filmskole ved navn film.factory i Sarajevo. En skole som var kendetegnet af en laboratorie-agtig tilgang, hvor erfarne instruktører og unge filmskabere arbejdede sammen på kryds og tværs, og hvor det prøvende, eksperimenterende og individuelle udtryk var i fokus.

Vi glæder os derfor også til, at Béla Tarrs kunstpædagogiske baggrund skal bringes i spil på Den Danske Filmskole.

Still fra 'Damnation' (1987)
Still fra 'Satantango' (1994)
Still fra 'Werckmeister Harmonies' (2000)
Still fra 'The Man From London' (2007)
Still fra 'The Turin Horse' (2011)

Program fra masterclass:

11:00 – Dørene åbner
11:30 – Visning af 'The Turin Horse'
14:00 – Pause
14:30 – Masterclass del 1.
15:30 – Pause
15:45 – Masterclass del 2.
17:00 – Tak for i dag.

Det er muligt at købe læskende forfriskninger i pausen, og sandwiches kan forudbestilles via billetlinket. Der serveres gratis kaffe og kage i anden pause.

Om filmen

I 1989 skulle Friedrich Nietszche have bevidnet en hest få læsterlige klø på et torv i Torino. Synet fik den ellers kyniske filosof til at kaste sig grædende om hestens hals og forlange, at kusken stoppede. Episoden er siden kendt som det, der markerede begyndelsen på Nietszches psykiske sammenbrud og enden på hans karriere.
I filmen ‘The Turin Horse’ er den hændelse omdrejningspunktet for en eksistentiel fortælling om menneskets afmagt overfor tiden og naturens uafvendelighed.
Vi følger en gammel kusk og hans datter, og deres uendelige rutiner med at tænde op, hente vand og spise kogte kartofler. Filmen er fortalt gennem Tarrs karakteristiske sort-hvide tableauer, som giver filmen en meditativ og dybt eksistentiel grundtone.

Mød