Fra den 19.–22 juni går GENERATION igen i luften. I samarbejde med Empire Bio, Gloria og Cinemateket vil festivalen præsentere de 19 afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, som udgør stemmegaflen for retningen i dansk film.
Samtidig vil vi med en række håndplukkede internationale titler fra verdens mest prominente filmfestivaler præsentere dig for de nye, unge filmskabere, som ikke er til at komme udenom. Et ambitiøst talkprogram vil rammesætte visningerne om tidens aktuelle problemstillinger og gøre dig klogere på verden udenfor biografmørket.
Og så er der selvfølgelig festerne, koncerterne og alt det andet, der puster liv i festivalen, og som vi glæder os til at dele med jer.
Og vi starter det hele i Empire Bio den 22. Maj. Her blænder vi op for Emilie Blichfeldts brutale omskrivning af eventyret om Askepot, ‘Den stygge stedsøster’, som havde international premiere på Sundance, og siden kunne opleves på den prestigefulde Berlinale.
Filmens instruktør, Emilie Blichfeldt, vil efter visningen fortælle om filmens tilblivelse og om at spillefilmsdebutere på tværs af genrekonventioner.
Efter visningen fejrer vi lanceringen med kolde øl og sodavand fra Depanneur. Så kom og skål filmens fremtid ind med os!
19:30
Danmarkspremiere på ‘Den stygge stedsøster’
21:30-22:00
Q&A med filmens instruktør, Emilie Blichfeldt
22:00–00.00
Drinks og DJ i Empire Bios foyer
Elvira drømmer om at blive gift med den eftertragtede prins Julian, så da han inviterer til bal på slottet, er hun villig til at gøre ALT for at blive hans udkårne. Først må hun tilpasse sit ydre, så hun lever op til kongerigets nådesløse skønhedsidealer, så må hun sætte den fortryllende Askepot ud af spillet og sidst men ikke mindst, må hun få sin fod til at passe i den sko! 'Den stygge stedsøster' er en sjov og brutal version af det klassiske eventyr om Askepot - nu med stedsøsteren i hovedrollen.
Fra den 19.–22. juni breder GENERATION sig ud igen ud over byen, når Den Danske Filmskole, Gloria, Empire Bio og Cinemateket slår dørene op til GENERATION 2025. En festival for fiktionsfilm, som kaster lys på nye markante og modige filmtalenter fra hele verden.
Foruden et ambitiøst program af internationale filmtitler, kan man på festivalen opleve de 19 afgangsfilm fra Den Danske Filmskole. Et væld af fester, koncerter, talks og debatter med filmskabere, kunstnere og meningsdannere vil desuden give nye perspektiver på filmene og på tidens store samtaler.
Det fulde program offentliggøres på festivalens hjemmeside den 22. maj.
GENERATION er initieret og arrangeret af Den Danske Filmskole og støttet af en række partnere, der gør det muligt at realisere festivalen, herunder Det Danske Filminstitut, Beckett-Fonden, Tuborg Fonden, S.C. Van Fonden, Danmarks Radio, PRD og Depanneur.