Nye stemmer: Ulaa Salim i samtale med Christoffer Boe

Mød skaberen af en af de seneste års mest ambitiøse genrefilm, når instruktøren af ‘For Evigt’, Ulaa Salim, mødes med filminstruktør Christoffer Boe til en samtale om at skabe globale fortællinger, der resonerer med samtiden.

Bemærk, at arrangementet er udskudt til april. Ny dato annonceres snarest.

Han skabte allerede røre i filmandedammen med sin debutspillefilm, ‘Danmarks sønner’, der med sin nære fremtidsdystopi brugte genrefilmens koder til at skabe et eksplosivt og uventet sindsbillede på et samfund præget af politisk radikalisering. Ulaa Salims film lykkedes med den svære kunst, både at skabe debat i det politiske landskab og udvikle på genrefilmens (uudnyttede) potentialer i Danmark.

Til april har Salim premiere på sin anden spillefilm, ‘For Evigt’, der er mindst lige så ambitiøs som debuten: en science fiction-film om et jordskælv, der fremskynder klimaforandringerne og truer menneskehedens eksistens.

Still fra 'For Evigt'

Inden premieren gæster Ulaa Salim Filmskolens biograf, hvor han med klip fra ‘For Evigt’ vil dykke ned i processen med at skabe en storfilm i Danmark. Det gør han i dialog med en af de seneste 20 års mest interessante og versatile filmskabere i Danmark, Christoffer Boe, der selv, lige siden debutfilmen ‘Reconstruction’, har skubbet til grænserne for dansk film. Sammen vil de diskutere Ulaa Salims konkrete arbejdsmetoder og tilgange til at bryde ny genregrund i Danmark.

Filmskolen byder på en kold øl og sodavand inden arrangementet.

Arrangementet er en del af Filmskolens talkrække ’Nye stemmer’, hvor en ny generation af markante kunstnere, der arbejder i krydsfeltet mellem film, tv og kunst, deler ud af deres kunstneriske praksis, metoder og syn på fremtidens filmkunst.

Mød