Marlene Lyngstad tog afgang fra Den Danske Filmskole i 2023. Nu står hun på tærsklen til sin spillefilmsdebut med 'Cute', der får verdenspremiere på San Sebastián. Herunder fortæller hun om filmen, om frygten for at drukne i mængden af nye film, og om ambitionen om at vække vores nysgerrighed på mennesker, vi ikke nødvendigvis identificerer os med. Og så når vi også kort forbi de ting, hun havde taget med fra sin tid herude.

Der er få dage, til din spillefilmsdebut ’Cute’ får verdenspremiere på San Sebastian. Hvordan føles det at være lige dér?

Omtrent som at afgive en urinprøve til lægen: Angst for, at den vil lugte eller eksponere alvorlige sygdomme, og håb om det modsatte – at den er glasklar og afslører et rent og ædelt indre.

Hvordan opstod ’Cute’? Og hvad var det ved netop den historie, du havde brug for at fortælle?

Under research-processen på min afgangsfilm 'Norwegian Offspring' kom jeg i kontakt med en kvinde, der laver det, man kalder “age play”: et seksuelt rollespil mellem en såkaldt “Little" og en “Caregiver”. Hun fortalte mig om sin længsel efter at vende tilbage til børne-stadiet og særlig den ubetingede kærlighed og omsorg, man forbinder med barndommen. Det fascinerede mig, at det, der bliver betragtet som en perversion, var et udtryk for en så genkendelig emotionel kerne.

Mine film er forsøg på at håndtere ting, der forstyrrer mig. Med 'Cute' ville jeg kigge på den uklare grænse mellem romantisk kærlighed og fetichering. Det er en historie om to mennesker med hver deres hemmelighed, der længes efter at blive set og elsket for dem, de egentlig er.

I deres tilfælde kræver det et meget stort offer fra den anden. Det er nok en slags kærlighedshistorie.

Hvad håber man på, når man sender sådan et projekt ud i verden? Og hvad bekymrer man sig for?

Man bekymrer sig for, at filmen vil drukne i havet af levende billeder, der findes derude. At den bliver kaldt en “fin debut” i den uendelige række af fine debuter og så bliver glemt. Det er desværre et meget realistisk scenarie.

Jeg håber på, at den ikke bliver affejet som tom provokation. Man må godt gå ud af biografen og være irriteret over den, men jeg vil gerne have, at den hjemsøger i ugerne efter. At den kiler sig fast og åbenbarer sig langsomt.

Ved første øjekast lader ’Cute’ til at have nogle lighedspunkter med din afgangsfilm ’Norwegian Offspring’. Kan du sætte lidt ord på måderne, de to projekter taler til hinanden på?

Jeg havde en udtalt ambition om at beskæftige mig med en kvinde denne gang, men blev nok en gang afledt af min forkærlighed for afvigende mænd.

Både Cute og Norwegian Offspring beskæftiger sig med karakterer, der søger efter “ægte” intimitet og kontakt, men har det meget svært med det. Deres problem er både evigt og meget nutidigt. Jeg kan godt lide, at sætte mine karakterer overfor livsvilkår, de ikke kan kontrollere. Tiden, de er født ind i, er et af disse vilkår.

Hvad har du taget med dig fra tiden på Filmskolen i arbejdet på ’Cute’? Og er der noget, du har gjort anderledes nu, end da du lavede 'Norwegian Offspring'?

Jeg har arbejdet med ca. det samme crew, som jeg arbejdede med på filmskolen, og vi har forholdt os til det samme manifest, som vi arbejdede ud fra den gang. Jeg ser det helt klart som to film, der taler til hinanden.

I de tidlige drafts af ‘Norwegian Offspring’ arbejdede vi faktisk med to hovedkarakterer. Vi vurderede dog at det ikke passede med det korte 45 minutters format, men med spillefilmen ville jeg gerne forsøge igen. Jeg synes, det er en meget svær disciplin. Vi forventer af en film, at vi skal “føle med hovedkarakteren”, og hvis målet er følelsesmæssig identifikation vil én tydelig hovedkarakter nok altid være den nemmeste opskrift.

Jeg synes dog, filmen også skal kunne have andre mål. Min utopi er at lave noget der vækker folks nysgerrighed for mennesker man ikke nødvendigvis identificerer sig med. Altså en genuin interesse for andre, og ikke sig selv.

Hvis du ser tilbage på de seneste år, er der så noget i måden, du har grebet overgangen fra Filmskolen til din første spillefilm an på, som du ville anbefale til de studerende, der står over for at dimittere?

Der er tusindvis af filmskoleelever og tusindvis af debutfilm og tusindvis af festivaler og tusindvis af priser. Den benhårde konkurrence om midlerne har gjort “publikum” (som om det var et mytologisk væsen) til herre over filmskaberne.

Lige nu finder jeg størst trøst og stolthed i at være arbejdsgiver. Som instruktør kan jeg forhåbentligvis give nogle mennesker en oplevelse og noget interessant at være beskæftiget med i noget tid.

Det, synes jeg, er smukt. For mig har tiden efter filmskolen handlet om at finde frem til en hverdag, som er stimulerende, og som jeg er glad for.

Om filmen

'Cute' er Marlene Lyngstads spillefilmsdebut, og den har verdenspremiere på den prestigiøse filmfestival i San Sebastian den 20. september.
Filmen handler om Richard, som kæmper med forbudte følelser i sin rolle som stedfar og bestemmer sig for at forlade sin kæreste og hendes syvårige datter. Fast besluttet på at leve en ensom tilværelse vender han tilbage til sin mor for at renovere sit barndomshjem med henblik på salg. Men hans isolation bliver forstyrret af hjemmeplejeren Stella der udviser et usædvanligt stærkt behov for omsorg. Da Richard opdager, at Stella lever et online dobbeltliv som lolita, bliver han konfronteret med sine dybt begravede lyster. Inden for husets fire vægge udvikler de to et grænsesøgende "far-datter"-surrogatforhold – lige indtil deres konstruerede virkelighed bliver truet, da det barn, Richard efterlod sig, pludselig ønsker ham tilbage i sit liv.

Credits

Instruktør: Marlene Emilie Lyngstad
Producer: Carl Osbæck Adelkilde
Manuskriptforfatter: Marlene Lyngstad, Emilie Koefoed Larsen
Fotograf: Thomas Dyrholm
Tonemester: Emil Salling
Klipper: Carl Gustav Nordentoft