Krister Moltzen: ”Vi fortæller til lytternes indre biograf”

Krister Moltzen og Tim Hinman har med Third Ear skabt utallige radiofortællinger med enorm gennemslagskraft. De var bannerførere for podcastformatet her til lands, og de har nu igennem snart to årtier lavet radiofortællinger af internationalt format, som gang på gang har tryllebundet danskerne. I dette interview fortæller Krister Moltzen om Third Ears metode, deres inspirationer og hvordan fiktionen er helt grundlæggende for deres måde at lave dokumentariske fortællinger.

Da Krister Moltzen og Tim Hinman lagde byggestenene til Third Ear i 2008, var podcastformatet endnu relativt ukendt territorium herhjemme. I udlandet havde mediet slået igennem, og rygterne var begyndt at svirre om et nyt fortællende format, som man spåede en stor rolle i den digitale bølge, man forventede ville skylle ind over radio- og avisbranchen.

”Vi var jo med til at bære mediet ind i Danmark,” siger Krister Moltzen, da Filmskolen taler med ham om det kursus og den masterclass, som de to Third Ear-stiftere afholder på skolen i løbet af efteråret 2025. ”Da vi lavede interviews den gang, skulle vi altid starte med at forklare, hvad en podcast overhovedet var. Jeg husker, at vi blev indstillet til en pris og var oppe mod ’Claircast’, en clairvoyant fra Rødovre, og en bibliotekspodcast fra Herlev,” siger Krister Moltzen om Third Ears spæde begyndelse. ”Vi fik bank af ’Claircast’.”

I dag er virkeligheden en anden. Med fortællinger som ’Kvinden med den tunge kuffert’, ’Ringbindsattentatet og ’Ruths hus’ er Third Ear blev garant for kvalitetsfortællinger, som tryllebinder danskere i hobetal på en måde, som er få andre podcasts forundt.
’Ruths hus’ er blevet lyttet til lige under 300.000 per afsnit. ’Kvinden med den tunge kuffert’ har 650.000 lytninger per afsnit, og det må alt andet lige være en væsentlig andel af markedet herhjemme.

Men hvad er det ved lige netop lydformatet, der egner sig så godt til historiefortælling? For Krister Moltzen skal mediets største fordele findes i produktionen.

”Særligt i forhold til film er det sjovt at snakke om forskelle, for de er virkelig markante. Jeg kommer selv fra filmverden, og indenfor dokumentaren er en ting som talking heads jo et udbredt greb i formidlingen. Det gør vi jo f.eks. overhovedet ikke brug af i vores radiofortællinger. Vi er mere optaget af at skabe billeder af ting, der er sket en gang. Jeg plejer at sige, at vi fortæller til lytternes indre biograf.”

Så er der også produktionstiden. For lydformatet er der generelt længere fra idé til et flyvefærdigt produkt. Krister Moltzen fremhæver, at de har brugt et halvt år på at lave en fortælling som ’Ruths hus’, som endte med at blive et samlet værk på 10 afsnit. ”Der er langt kortere til at lave noget i topkvalitet. Elefanter og jetjagere koster ikke noget på lyd,” siger Krister Molzen.

Virkelighedens fiktioner

Third Ear er kendt og anerkendt for deres evne til at formidle komplekse sagsforløb på en fængende måde, hvor de ved at låne en masse greb og formler fra fiktionens verden finder frem til de vigtigste punkter i en historie og på den måde sikrer den narrative udvikling.

Hvordan arbejder I med det dokumentariske materiale?

”Vi går helt grundlæggende bare meget op i at fortælle en fængende historie, som gør, at folk bliver hængende. Vi er optaget af at holde fast i folk, og vi er utroligt optaget af følelser. Derfor bruger vi dramaturgi helt enormt meget. Og indenfor dokumentarisme handler dramaturgi om at finde frem til de vigtige punkter, der leder op til et klimaks. Altså helt konkret at finde frem til de øjeblikke i et hændelsesforløb, som får hele fortællingen til at hænge sammen. En række begivenheder får i sidste ende noget til at ske, det er kausalitetstrappen. Som i vores fortælling ’Guldhornene’: Sonni beslutter sig for at stjæle guldhornene, Sonny forbereder sig, Sonni stjæler guldhornene,” siger Moltzen og fortsætter:

”Der skal være en narrativ udvikling, og vi bruger alle mulige modeller til at finde frem til den. Vi tænker over, hvordan enkelte elementer ved en pågældende historie kan minde os om noget fra fiktionens verden, som har kunnet holde folks opmærksomhed gennem tusindvis af år. Hvis man hører ’Jagten på U534’ kan man finde inspiration fra ’Indiana Jones’, historien om Sonni bygger på greb fra klassisk græsk tragedie.”

Er I bekymret for at beskyldes for at manipulere med virkeligheden?
”Det er særligt journalister, som er optaget af alt det der. Af en eller anden grund har journalister bildt sig selv ind, at de ikke manipulerer med virkeligheden, og det er simpelthen en præmis, jeg ikke kan gå med på.”

Ifølge Krister Moltzen stikker virkeligheden i alle mulige og umulige retninger, og der er brug for et ordnende princip, at man sorterer skidtet fra, hvis man vil lave fortællinger, der hænger ved.

”’If you want a long and boring story with no point to it, I have my life,’ sagde Jerry Seinfeld, og der er vi helt på linje med hinanden. Historier om virkeligheden handler altid om at klippe den til og præsentere den på en særlig måde. Det handler om at skildre virkeligheden gennem et temperament. Men det betyder ikke, at det ikke er interessant at diskutere umuligheden i at skildre virkeligheden 1:1. Vi skal bare være på det rene med forudsætningerne for en sådan diskussion.”

Findes der overhovedet en objektiv virkelighed, når den filtreres gennem et kamera eller en mikrofon? Hvis man stiller sit kamera ét sted, vil man allerede have truffet en række beslutninger: Hvad er med i indstillingen? Hvad skæres fra? Det er den slags spørgsmål, som Krister Moltzen mener er relevante at diskutere, og i den forbindelse kan man også snakke om det ansvar, man har i forhold til at træffe de valg, men det kræver, at vi starter på et oplyst grundlag, mener han.

”Jeg lyver ikke, når jeg laver noget. Jeg siger ikke noget, der ikke er rigtigt, eller som er grebet ud af den blå luft. Vi bruger enormt meget tid på at tjekke vores kilder og finde ud af, hvem vi kan stole på. Det er en stor del af vores arbejde.”

Virkeligheden bestemmer

Når Krister Moltzen og Tim Hinman sætter sig for at lave en fortælling, begynder det altid med at identificere, hvor dramaet er, hvor fortællingens kerne er gemt og hvilke muligheder der er for at formidle det. Ifølge Krister Molzen er det også derfor, at det altid føles som en ny og frisk erfaring at lave at skabe medrivende historier. For fortællingen er virkelig og levende, og når man fortæller fra virkeligheden, kan man ikke tvinge fortællingen ned i kasser.

Og derfor er kurset og masterclassen da også relevant for historiefortællere inden for alle medier. Ikke alene kan nogle af fortællegrebene anvendes på tværs, men ifølge Krister Molzen kan en podcast også være et fint forstadie til en stor film eller serie. Centralt i podcastpionerernes tilgang er nemlig, at man kan løfte sit produkt meget med ret få midler.

Om de har ret, kan du blive meget klogere på den 6. september og den 23. september, når de fortæller om deres særegne praksis på Den Danske Filmskole.