Dramaturgi i dokumentarfilm

Hvordan overfører man dramaturgiske greb fra fiktionens verden til dokumentarfilmens komplekse virkelighed?

Dette kursus dykker ned i den dramaturgiske analyse af dokumentarisk materiale og fokuserer på, hvordan man gennem et konstruktivt samarbejde med manuskriptforfattere og skarpe analytiske briller kan skabe film med stærk sammenhængskraft, fremdrift og præcision i fortællingen.

Dokumentarfilmen arbejder i et felt mellem virkelighedens præmisser og den klassiske fortællekunsts strukturer. Men hvordan bevarer man autenticiteten, samtidig med at man opbygger en præcis og dramaturgisk bæredygtig fortælling? Og hvilken rolle kan en manuskriptforfatter spille i en proces, der ofte udvikler sig i klippe- og optagefasen?

Kurset vil over to dage sætte fokus på dramaturgisk analyse af både konceptuelt materiale, optaget stof og instruktørens intentioner. Vi undersøger, hvordan man identificerer de underliggende konflikter, vendepunkter og karakterbuer i virkelighedens råmateriale, uden at presse det ned i en forceret fiktionsskabelon.

Sammen med gæsteunderviser og dokumentarfilmsinstruktør Camilla Magid vil vi kaste lys over krydsfeltet mellem instruktørens vision og manuskriptforfatterens analytiske blik. Vi udforsker arbejdsmetoder og samarbejdsmodeller for, hvordan manuskriptforfattere og instruktører bedst arbejder sammen i dokumentarprocessen for at hjælpe med at skærpe præmissen, finde struktur i den kaotiske virkelighed og forløse filmens fulde potentiale.

Hvad lærer du?

  • Dramaturgisk analyse.
  • Værktøjer til at analysere og strukturere dokumentarisk råmateriale og finde ind til filmens tematik og intentioner.
  • Præcision og sammenhængskraft.
  • Styrkelse af evnen til at forbinde instruktørens intentioner med den endelige fortællestruktur og fremdrift i filmens plot og karakterer.
  • Samarbejde med manuskriptforfattere.
  • Indsigt i hvornår og hvordan en manuskriptforfatter bedst og mest effektivt kan integreres i dokumentarprocessen.

Hvem er kurset for?

Kurset henvender sig primært til dokumentarfilminstruktører, manuskriptforfattere og dramaturgiske konsulenter, der ønsker at udvikle deres analytiske og strukturelle greb inden for dokumentargenren.

Ansøgningsproces

Tilmelding via Billetto

Husk, at kursusdeltagere, der arbejder professionelt inden for den danske filmbranche, kan ansøge Filminstituttets støttepulje til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Støtteordningen henvender sig til personer, der arbejder eller har arbejdet professionelt inden for den danske filmbranche, samt personer som har opnået relevant uddannelse inden for filmproduktion eller filmbranchen.
Puljen støtter kursusgebyr på op til DKK 25.000 og næste ansøgningsfrist er engang i februar 2027.

For spørgsmål, kontakt

Ene Katrine RasmussenBranche- og efteruddannelseschef20 47 02 90ekr@filmskolen.dk

Undervisere