I vores KUV-projekt undersøger vi hybridgenrens betydning for repræsentation. Gennem kunstneriske eksperimenter, samarbejder og undervisning undersøger vi hybridfilmens potentiale som æstetisk og metodisk greb til at skabe nye måder at fortælle historier om tilhørsforhold og kulturel kompleksitet.

Hvordan præger erfaringen af at være mellem kulturer et filmsprog? Findes der et potentiale i hybriditet mellem dokumentar og fiktion for at give sprog til alt det, der af forskellige grunde er usagt og/eller domineret af stereotyper og bestemte narrativer?

Med vores faglige baggrunde som hhv. billedkunstner, filmfotograf og visuel antropolog, har vi på tværs af medier og felter arbejdet med tematikker om minorisering i samfundet og at være mellem kulturer.

Vi ønsker at skabe viden og udvikle nye kunstneriske og didaktiske strategier til at fortælle historier om de erfaringer. Derfor har vi med en tværdisciplinær tilgang undersøgt:

• Potentialer i hybridfilm til at repræsentere minoriteter på andre præmisser
• Hvordan film kan forbinde globalt adskilte steder
• Hvordan ser holdsamarbejde ud i hybridfilms-projekter, og hvilke etiske dilemmaer giver det anledning til?
• Hvilke betingelser for et deltagende og intuitivt kamera stiller hybridfilm

Vores vidensindsamling har metodisk været meget divers, og vi har konsulteret kunstnere fra Danmark og udlandet, lavet interviews med skuespillere og instruktører og lavet nogle filmiske eksperimenter og produktioner i projektet.

Lunar New year - kinesisk nytår

Vi lavede et set-design i studiet på Den Danske Filmskole, som skulle være en overflod af det kulturelle rum, vi ikke kan finde i vores kontekst i Danmark.
En del af studie-scenografien var også Ribka M. Pattinamas værker, der er blevet til som en del af nogle installationer på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Disse skulpturelle elementer, f.eks. et lavt bord, der skaber illusionen af at spise på et bananblad, gav os lov til at imitere objekter, der repræsenterer os i den kontekst, vi lever i.

Denne metode af “re-appropriation” bruges som et værktøj til at skabe nye adgange til det, der engang var utilgængeligt, og vi går i dialog med den kultur, vi ikke er geografisk tæt på, når vi selv former nye virkeligheder.

Selve optagelserne var præget af kollektiv instruktion og improvisation, og det tekniske holds tilstedeværelse indgik også som en del af meta-refleksionen omkring dynamikker i hybridfilmsproduktion. Hvad betyder det tekniske holds egen erfaring for skildringen af et socialt rum, hvor traditionelle filmlogikker skal forhandles?

Udvikler/manus/instruktør: Ribka M. Pattinama Coleman, Cat Pattinama Coleman, Haena Laura Na Blankholm
Production design: Tilde Platz & Josefine Lange
Kameraassistenter: Johannes Fletting, Albert Krohn
Filmfotograf: Tine Valentin
Tonemester: Mads Ulriksen
Gaffer: Mikkel Friis Fosgerau
Medvirkende: Taekyung Tanja Inwol, Etti Surya, Emma Surya, Zhun Zosia, Pam V. Delyra, Ribka M. Pattinama Colema, Cat Pattinama Coleman

Jesa ritual: Homesick

Dokumentaren 'Homesick', instruereret af Taekyung Tanja Inwol og produceret af Tambo Film, handler om Inwols liv som adopteret fra Korea og hendes opvækst i en jysk familie, der er præget af svigt, tab og tavshed.
Instruktøren stiller spørgsmålstegn ved, hvad vi er villige til at acceptere i opretholdelsen af kernefamilien samtidig med, hun undersøger, hvordan det er at leve med et udslettet ophav.

Inwol ønskede at lave et poetisk lag til filmen, der viste, at hendes personlige historie er en del af en større strukturel historie:

“Det handler om det systemiske og peger på det større fællesskab af adopterede. Det var vigtigt for mig, at hybridlaget inviterer de adopterede ind, som jeg omgiver mig med. Jeg laver noget med nogle personer, som faktisk er en del af det fællesskab, jeg er i. Så sætter jeg os i en fiktiv ramme - vi spiller ikke os selv. Men der er en grund til, vi er med”, siger hun.

Produktionen og konceptueringen af en scene med et koreansk Jesa-ritual i filmen blev en del af vores vidensindsamling.

Ritualet er et historisk koreansk ritual for de forfædre i slægten, der er gået bort. Det er et ritual, der forbinder de levende med de afdøde, og som hjælper den afdødes sjæl med at rejse over i det hinsides.
I vores fortolkning af ritualet giver vi en kollektiv anerkendelse af de adopteredes liv, deres manglende eksistens i Korea og ritualet er en gestus, der handler om at støtte hinanden og sætte hinanden fri.

Haena Laura Na Blankholm var en del af castet, og Cat Pattinama Coleman var fotograf på både den specifikke scene, men også på filmen generelt.
Dermed fik vi et unikt indblik i både konceptuering, produktion og lancering i en dokumentarfilm i vores samtid, hvor hybrid spiller en stor rolle i skildringen af identitet og ophav.

Undervisningsforløb: Hybridfilm - muligheder og modmagt

Vidensindsamlingen i vores projekt har også ledt til konceptueringen af et undervisningsforløb, som vi har kørt med to årgange og fotograf- og dokumentarelever.

Undervisningsforløbet introducerer eleverne for hybridgenren med et blik på genrens historiske udvikling i Danmark og globalt.

Med udgangspunkt i vores Lunar NY-produktion snakker vi om world building, set design og kustnerisk idé-udvikling. Eleverne indføres i samarbejdet mellem instruktører og fotografer i flere hybridfilm.
Vi diskuterer hybridgenrens betydning og potentiale for repræsentation af transnational adoption, strukturel udsathed og magt.
Vi reflekterer over elevernes begrænsninger og muligheder ved denne genre i den produktionsvirkelighed, de indgår i.