Christina Rosendahl – Rosendahl metoden

Foto Chr. Geisnæs_Vores Mand i Amerika_Cast_0076.jpg

Rosendahl-metoden – en undersøgelse af hvordan kunstneriske-samarbejder påvirker udvikling af film.

Undersøgelsen vil se på forholdet mellem ’åbne og lukkede rum’ i brainstormingfasen, på forholdet mellem individuel og kollektiv idégenerering, og på hvordan samskabelse kan fungere i et hierakisk system som filmskabelse er.

Periode: 1. marts 2022 – 1. september 2023

Jeg har på mine seneste spillefilm 'Idealisten' (2015) og 'Vores Mand i Amerika' (2020) udviklet en samarbejdsmetode til filmisk idégenerering. Metoden er udviklet efter det grønlandske kaffebordsritual ’kaffemik’ og foregår således, at jeg stiller mine kunstneriske hovedfunktioner (fotograf, production-designer, lyddesigner, klipper og komponist) nogle få konkrete arbejdsopgaver/spørgsmål til film, jeg er i gang med. Deres svar skal have karakter af konkrete eksempler (fotografi, digt, sang, maleri, filmscene, artikel, genstand), som kurateres i besvarelsen. Efter en forberedelsestid på 2-3 dage mødes alle til kaffemik. Her fremlægger hver person sin besvarelse på i alt 15 min. Man må ikke tale om idéerne hverken før, under eller efter fremlæggelsen, som har karakter af et stramt styret ritual. Efter sidste fremlæggelse, hæves mødet.

Formålet er at skabe så fri en social situation som muligt, hvor generthed mindskes, analyser og meninger bandlyst, for i stedet at give plads til munterhed, begejstring og en mængde ofte overraskende og radikale filmiske idéer.

Min metode er inspireret af John Cleeses tale ’On Creativity’ (1991), som han beskriver som vekslen mellem ’open’ og ’closed mode’. I det åbne rum genererer man idéer, i det lukkede editerer man dem. Rosendahl metoden er en iscenesættelse af et åbent rum.

Jeg er optaget af at skabe en momentvis demokratisk situation i en filmudviklingsproces, der er hierakisk af natur. Rosendahl metoden skaber en følelse af at: ’vi laver en film,’ ikke ’vi laver instruktørens film.’ Det er bemærkelsesværdigt fordi filmskabelse har instruktøren som det kunstneriske omdrejningspunkt med final cut. Jeg er stor tilhænger af instruktørens ’final cut’ og af den hierakiske filmproduktionsform, men jeg tror også på, at jeg kan videreudvikle metoden, så den kan frembringe endnu stærkere filmiske udtryk/originalitet og skabe større fælles arbejdsglæde for de involverede.